Fortegnelsen over farlige stoffer: sådan bygger I en kemikalieliste der holder

Af Kemikalier.dk-redaktionen · Publiceret 3. november 2026

En kemikalieliste er grundlaget for hele den kemiske APV: produkter, der ikke står på listen, bliver heller ikke vurderet. Mange lister er et udtræk fra indkøbssystemet eller et regneark, som blev lavet ved sidste APV og ikke rørt siden.

Her får I præcis, hvad bekendtgørelsen kræver af fortegnelsen, hvilke stoffer der skal med, og et forslag til kolonner og en arbejdsgang, der holder listen ajour. Vi skelner undervejs mellem lovkrav og vores anbefalinger.

Kemikalieliste: hvad bekendtgørelsen kræver af fortegnelsen

Kravet til en kemikalieliste står i § 6, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 581 af 25. juni 2026 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser). Efter bestemmelsen skal arbejdspladsvurderingen indeholde en fortegnelse over de farlige stoffer og materialer, der bruges på arbejdspladsen, med henvisning til de relevante sikkerhedsdatablade, og arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte har adgang til den.

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 27. juni 2026, ophævede bekendtgørelse nr. 381 af 12. april 2023 og har hjemmel i arbejdsmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 442 af 24. april 2026. Fortegnelsen er dermed en del af selve den kemiske APV. Den overordnede fremgangsmåde for vurderingen står i artiklen om kemisk risikovurdering efter de nye regler.

Tre andre bestemmelser hænger direkte sammen med listen. Efter § 6, stk. 3, skal I indhente sikkerhedsdatablade fra leverandøren i de tilfælde, hvor leverandøren har pligt til at udlevere dem, og efter § 11 skal den kemiske del af vurderingen være skriftlig og tilgængelig for de ansatte. Efter § 23, stk. 4, skal de ansatte og deres repræsentanter have adgang til sikkerhedsdatabladene.

Bekendtgørelsen siger ikke, hvilke kolonner listen skal have, eller om den skal ligge på papir eller digitalt. Det er op til jer, så længe listen er skriftlig, dækker de farlige stoffer og materialer og peger på de rigtige sikkerhedsdatablade.

Hvilke stoffer og produkter skal med på listen

På listen skal alle de farlige stoffer og materialer, som § 2, stk. 2, definerer, og det er en bredere gruppe end produkter med faremærkning. De fleste vejledninger taler om en produktliste, men definitionen fanger også produkter, som aldrig vil blive opdaget, hvis man kun kigger efter faresymboler.

Efter § 2, stk. 2, omfatter farlige stoffer og materialer:

1. Stoffer og materialer, der opfylder kriterierne for klassificering som farlige efter CLP-forordningen, uanset om de faktisk er klassificeret.
2. Stoffer og materialer, der har en grænseværdi i bekendtgørelsen om grænseværdier for stoffer og materialer.
3. Materialer med 1 pct. eller derover af et stof med grænseværdi, for gasformige materialer 0,2 pct.
4. Stoffer, materialer og arbejdsprocesser, der er omfattet af reglerne om kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer eller af asbestreglerne.
5. Andre stoffer og materialer, der kræver sikkerhedsdatablad efter artikel 31 i REACH-forordningen.
6. Stoffer og materialer, der på grund af deres egenskaber og måden, de bruges eller forekommer på, kan give risiko for påvirkning.

I praksis betyder det, at et rengøringsmiddel uden piktogram kan høre hjemme på listen, hvis det indeholder et stof med grænseværdi over 1 pct. Det kan I kun se ved at slå op i sikkerhedsdatabladets punkt 3 om sammensætning og punkt 8 om eksponeringskontrol, så etiketten alene er ikke nok som sorteringsredskab.

Stoffer der opstår under arbejdet

Svejserøg, slibestøv, dampe fra opvarmede materialer og udstødning er ikke produkter, man køber, og står derfor sjældent på en indkøbsbaseret liste. Arbejdstilsynets guide til kemisk risikovurdering beder jer kortlægge alle processer, hvor I bruger kemiske produkter, eller hvor der udvikles farlig kemi.

Fortegnelsen i § 6, stk. 4, nævner de stoffer, der bruges, men vurderingen skal dække alle de farlige påvirkninger. Det er ikke krav, men jeg anbefaler, at I fører processtofferne som egne linjer på listen med en henvisning til den proces, de kommer fra, så de ikke forsvinder ud af vurderingen.

Kolonnerne i en kemikalieliste der holder

En brugbar kemikalieliste har en linje pr. produkt og kolonner, der gør det muligt at gå fra listen til hylden, til sikkerhedsdatabladet og til risikovurderingen. Tabellen viser vores forslag og markerer, hvilke felter der følger direkte af bekendtgørelsen, og hvilke der er anbefalinger.

Felt på listen	Krav eller anbefaling	Hvor oplysningen findes	Hvorfor feltet er med
Produktnavn som på etiketten	Krav at stoffet fremgår; navn som på etiketten er anbefaling	Etiket, sikkerhedsdatablad punkt 1	Gør det muligt at finde produktet på hylden
Henvisning til sikkerhedsdatablad med dato eller version	Krav (henvisning); dato er anbefaling	Sikkerhedsdatablad, forside og punkt 16	Viser, at I har den gældende version
Leverandør	Anbefaling	Sikkerhedsdatablad punkt 1.3	Det er leverandøren, I beder om nyt datablad
Faremærkning og H-sætninger	Anbefaling	Etiket, sikkerhedsdatablad punkt 2	Sortering efter fare og grundlag for instruktion
Stoffer med grænseværdi	Anbefaling	Sikkerhedsdatablad punkt 3 og 8	Fanger produkter uden faremærkning
Afdeling, opbevaringssted og proces	Anbefaling	Gennemgang i lokalerne	Kobler produktet til en arbejdsproces i vurderingen
Forbrug eller mængde	Anbefaling	Indkøb og samtale med brugerne	Mængde indgår i vurderingselement 3 i § 6
Status og udfasningsdato	Anbefaling	Egen registrering	Holder styr på datablade, der skal gemmes
Henvisning til risikovurdering	Anbefaling	Den kemiske APV	Viser, at hvert produkt er vurderet

Det felt, der oftest mangler, er koblingen til risikovurderingen. Uden den kan listen være komplet, mens vurderingen kun dækker halvdelen af produkterne, og det opdager ingen før et tilsyn. Hvordan sikkerhedsdatabladets punkter bruges i vurderingen, står i artiklen om sikkerhedsdatabladet punkt for punkt.

Sådan bygger I listen trin for trin

Start med det, der står på hylderne, og brug indkøbsdata som kontrol bagefter. En liste, der bygges fra indkøbssystemet, får sjældent prøver, restbeholdninger, produkter købt med kreditkort eller ting, en håndværker har efterladt, med.

1. Del arbejdspladsen op i områder, fx værksted, lager, rengøringsrum, kontor og udendørs oplag, og gå hvert område igennem med en medarbejder, der arbejder der.
2. Notér hvert produkt med navn, leverandør og omtrentlig mængde, og tag gerne et foto af etiketten, så navnet bliver skrevet rigtigt.
3. Gå indkøbshistorikken for det seneste år igennem og find produkter, der er købt, men ikke blev fundet ved runderingen.
4. Indhent de manglende sikkerhedsdatablade fra leverandøren og tjek, at de er de nyeste versioner.
5. Brug sikkerhedsdatabladenes punkt 2, 3 og 8 til at vurdere, om produktet er farligt efter definitionen i § 2, stk. 2.
6. Skriv for hvert farligt produkt, hvilken arbejdsproces det bruges i, og tilføj stoffer, der opstår under arbejdet, som egne linjer.
7. Kassér produkter, der ikke længere bruges, gennem den rette affaldsordning, og sæt dem som udfaset på listen med dato.
8. Gør listen og sikkerhedsdatabladene tilgængelige for de ansatte og fortæl, hvor de findes.

Omhældte produkter i sprayflasker og spande skal kunne identificeres efter § 24, stk. 2, når der ikke er krav om mærkning efter stk. 1, og det gør det lettere, hvis beholderen bærer det samme navn som linjen på listen. Grundlaget for den efterfølgende vurdering af hvert produkt står i artiklen om de syv vurderingselementer i § 6.

Sådan holder I listen ajour

Listen er kun brugbar, hvis nye produkter kommer på, før de tages i brug. Efter § 7 må arbejde med en ny aktivitet med farlige kemiske agenser først begynde, når risikoen er vurderet, og efter § 8 skal vurderingen ajourføres, blandt andet ved væsentlige ændringer i aktiviteterne.

Efter § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 608 af 29. juni 2026 om systematisk arbejdsmiljøarbejde skal arbejdsmiljøforholdene afdækkes mindst hvert tredje år og ved ændringer i arbejdet. Tre år er dog længe for en kemikalieliste, hvor produkter skifter løbende.

Det er ikke krav, men jeg anbefaler tre faste rutiner:

• Et indkøbsstop, hvor ingen nye kemiske produkter bestilles, før sikkerhedsdatabladet er modtaget og produktet står på listen.
• En årlig gennemgang, hvor listen holdes op mod hylderne, og hvor I tjekker, om der er kommet nye versioner af sikkerhedsdatabladene.
• En fast ejer af listen pr. afdeling, så det er tydeligt, hvem der retter den.

Fjern aldrig sikkerhedsdatablade for produkter, I holder op med at bruge. Arbejdstilsynet skriver, at I skal gemme sikkerhedsdatablade i 10 år for de produkter, I anvender eller har anvendt, med henvisning til REACH-forordningen, og derfor er kolonnen med status og udfasningsdato værd at have. Hvordan I holder øje med nye versioner af databladene, står i artiklen hvor ofte skal et sikkerhedsdatablad opdateres.

Typiske fejl ved et tilsyn

Fire fejl går igen, når en kemikalieliste ikke hænger sammen med virkeligheden. Udvalget er redaktionens vurdering og bygger ikke på en optælling.

Den første fejl er, at listen og hylderne ikke passer sammen, fordi produkter er kommet til eller forsvundet siden sidste gennemgang. Den anden er, at listen henviser til sikkerhedsdatablade, der er flere år gamle, eller til en mappe, ingen kan finde. Den tredje er, at listen kun findes på lederens computer, så de ansatte ikke har den adgang, § 6, stk. 4, kræver.

Den fjerde er, at produkter står på listen, men ikke indgår i vurderingen, eller at stoffer fra processer som svejsning og slibning slet ikke er med. Sådan forløber et besøg, og hvad Arbejdstilsynet beder om at se, står i artiklen om kemitilsyn fra Arbejdstilsynet.

Regneark eller kemikaliestyringssystem

Et regneark opfylder kravet, hvis det er skriftligt, dækker de farlige stoffer, henviser til gældende sikkerhedsdatablade og er tilgængeligt for de ansatte. Problemet opstår, når listen skal holdes ajour på tværs af afdelinger, og datablade, liste og vurdering ligger tre forskellige steder.

Med få produkter og én ansvarlig er regnearket ofte tilstrækkeligt. Med mange produkter, flere afdelinger eller hyppige skift er et system, der samler det hele, lettere at holde i orden. Har I brug for hjælp til selve kortlægningen og vurderingen, kan en ekstern rådgiver som iSikkerhed.dk gennemgå arbejdspladsen sammen med jer. Selve lageret og opbevaringen er beskrevet i artiklen om kemisk lagerstyring.

Ofte stillede spørgsmål

Skal kontorartikler som tusser og printertoner med på listen?

Det afhænger af, om produktet er farligt efter definitionen i § 2, stk. 2. Er påvirkningen ubetydelig, kan § 10 komme i spil, men det kræver, at I dokumenterer, at påvirkningen er ubetydelig, og at foranstaltninger er unødvendige. Vurderes i hver enkelt sag, og skriv kort begrundelsen ned.

Må listen ligge digitalt?

Ja. Bekendtgørelsen kræver, at vurderingen er skriftlig, og at de ansatte har adgang, men den kræver ikke papir. Adgangen skal være reel, så tjek, at alle ansatte kan åbne listen, også dem uden fast computer.

Skal produkter, vi kun har en lille rest af, stå på listen?

Fortegnelsen omfatter de farlige stoffer, der bruges på arbejdspladsen, så jeg anbefaler, at alt, der står fremme og kan blive brugt, kommer med. Er produktet ikke i brug længere, så kassér det og sæt det som udfaset på listen, så sikkerhedsdatabladet bliver gemt.

Hvem i virksomheden skal have adgang til listen?

Efter § 6, stk. 4, skal de ansatte have adgang til fortegnelsen. Efter § 23, stk. 5, skal arbejdsmiljøorganisationen underrettes om relevante grænseværdier for de farlige stoffer, og i virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation skal de ansatte underrettes på tilsvarende måde.

Næste skridt

Konkret gør følgende:

1. Tag jeres nuværende kemikalieliste og gå én afdeling igennem med listen i hånden. Notér, hvad der mangler, og hvad der står på listen uden at være på hylden.
2. Tilføj kolonner for proces, status og henvisning til risikovurderingen, hvis de mangler.
3. Find produkter uden faremærkning, der indeholder stoffer med grænseværdi, ved at gå sikkerhedsdatabladenes punkt 3 og 8 igennem.
4. Skriv stoffer, der opstår under arbejdet, ind som egne linjer.
5. Aftal et indkøbsstop for nye produkter uden sikkerhedsdatablad, og sæt en dato for den årlige gennemgang.
6. Tjek, at alle ansatte ved, hvor listen og sikkerhedsdatabladene findes, og at de kan åbne dem. Kravene til den efterfølgende instruktion står i artiklen om instruktion og oplæring ved håndtering af kemikalier.

Kilder

• Bekendtgørelse nr. 581 af 25. juni 2026 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser), retsinformation.dk, aflæst 3. november 2026.
• Bekendtgørelse nr. 608 af 29. juni 2026 om systematisk arbejdsmiljøarbejde, retsinformation.dk, aflæst 3. november 2026.
• Sikkerhedsdatablade, Arbejdstilsynet, at.dk, aflæst 3. november 2026.
• Kemisk risikovurdering trin for trin, Arbejdstilsynet, at.dk, aflæst 3. november 2026.

Coverbillede: Illustration: AI-genereret (OpenAI).

Fagligt ansvarlig: Martin Egeskov Pedersen, autoriseret sikkerhedsrådgiver (DGSA), iSikkerhed.dk ApS.