De syv vurderingselementer i § 6 forklaret med eksempler

Af Kemikalier.dk-redaktionen · Publiceret 2. november 2026

Det er let at nævne de syv vurderingselementer i en indledning og så gå direkte videre til en liste over produkter. Det er dog de syv elementer, bekendtgørelsen kræver, at vurderingen tager stilling til, og det er dem, der afgør, om den holder.

Her gennemgår vi elementerne ét for ét med den nye nummerering fra juni 2026: hvad hvert element kræver, hvor I finder oplysningerne, og hvad der typisk mangler. Undervejs bruger vi et gennemgående eksempel, så I kan se, hvordan elementerne hænger sammen i praksis.

Vurderingselementer i kemisk APV: hvad § 6 kræver

Vurderingselementer i kemisk APV er de syv forhold, som arbejdspladsvurderingen skal tage stilling til, hvis der findes farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen. Kravet står i § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 581 af 25. juni 2026 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser), der har hjemmel i arbejdsmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 442 af 24. april 2026.

De syv elementer er et tillæg til den almindelige APV efter bekendtgørelsen om systematisk arbejdsmiljøarbejde. Den kemiske del skal efter § 11 være skriftlig og tilgængelig for de ansatte. Den overordnede fremgangsmåde for hele vurderingen står i artiklen om kemisk risikovurdering efter de nye regler, så her går vi direkte til indholdet af hvert element.

Det gennemgående eksempel er et lille metalværksted med fem ansatte, der affedter emner med et rensemiddel med acetone og isopropanol. Eksemplet er konstrueret til artiklen og bygger ikke på en bestemt virksomhed.

Overblik over de syv elementer og hvor I finder oplysningerne

Tabellen viser, hvad I skal svare på under hvert element, hvor oplysningen typisk kommer fra, og hvor det typisk går galt. Kolonnen med typiske faldgruber er redaktionens vurdering af, hvor vurderinger let bliver tynde, og bygger ikke på en optælling.

Element i § 6, stk. 1	Det skal I svare på	Typisk kilde	Typisk faldgrube
1. Farlige egenskaber	Hvad kan stoffet gøre ved mennesker og ved brand?	Etiket, sikkerhedsdatablad punkt 2 og 11	Stoffer der opstår under arbejdet, mangler
2. Eksponeringsgrad, -type og -varighed	Hvem udsættes, hvordan, hvor meget og hvor længe?	Observation af arbejdet, samtale med de ansatte, målinger	Hudkontakt overses
3. Omstændigheder og mængde	Hvor, hvordan og i hvilke mængder bruges stoffet?	Indkøbsdata, arbejdsbeskrivelser	Mængder er ikke angivet
4. Virkningen af forebyggelsen	Virker udsugning, lukning og værnemidler faktisk?	Eftersyn, målinger, sikkerhedsdatablad punkt 8	Udstyr er nævnt, men ikke vurderet
5. Arbejdsmedicinske konklusioner	Viser undersøgelser, at nogen er påvirket?	Arbejdsmedicinske undersøgelser, hvor de findes	Elementet springes over uden begrundelse
6. Grænseværdier	Er der en grænseværdi, og overholdes den?	Bekendtgørelse om grænseværdier, sikkerhedsdatablad punkt 8	Flere stoffer vurderes hver for sig
7. Leverandøroplysninger	Har I de oplysninger, leverandøren skal give?	Sikkerhedsdatablad, tekniske datablade	Forældede eller manglende datablade

Element 1: stoffernes og materialernes farlige egenskaber

Første element kræver, at I ved, hvilke farlige egenskaber hvert stof og materiale har. Udgangspunktet er faremærkningen og sikkerhedsdatabladets punkt 2 om fareidentifikation og punkt 11 om toksikologiske oplysninger.

Bekendtgørelsens definition af farlige stoffer og materialer i § 2, stk. 2, er bredere end mærkningen. Den omfatter stoffer, der opfylder kriterierne for klassificering efter CLP-forordningen, uanset om de er klassificeret, stoffer med en grænseværdi, og stoffer og materialer, som på grund af deres egenskaber og den måde, de bruges eller forekommer på, kan indebære en risiko.

I praksis betyder det, at stoffer, der opstår under arbejdet, også skal med, fx støv fra slibning eller dampe fra opvarmning. På værkstedet i eksemplet er acetone og isopropanol de oplagte, men også olierester, der opløses fra emnerne, skal overvejes.

Element 2: eksponeringsgrad, -type og -varighed

Andet element handler om, hvordan de ansatte faktisk udsættes. I skal beskrive eksponeringsvejen, typisk indånding, hudkontakt eller sprøjt i øjnene, samt hvor meget og hvor længe udsættelsen står på.

Hudkontakt er efter redaktionens vurdering den eksponeringsvej, der lettest bliver glemt. Efter § 3, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 613 af 29. juni 2026 om grænseværdier for stoffer og materialer skal der tages højde for optagelse gennem huden, når et stof er markeret med anmærkningen H i grænseværdilisten.

Varigheden skal beskrives konkret. “Affedtning i 20 minutter to gange dagligt ved åbent kar” kan bruges i en vurdering, mens et ord som “kortvarigt” giver for lidt at vurdere ud fra.

Element 3: omstændighederne ved arbejdet, herunder mængden

Tredje element kræver en beskrivelse af, hvor og hvordan arbejdet foregår, og hvilke mængder der er i brug. Mængden står direkte i bekendtgørelsens ordlyd og bør derfor stå i vurderingen.

Omstændighederne omfatter fx rumstørrelse, temperatur, om produktet sprøjtes, pensles eller dyppes, og om arbejdet sker i et lukket eller åbent system. Opvarmning og forstøvning øger typisk mængden af stof i luften, og det skal fremgå af vurderingen.

Mængden har også betydning for, om I kan bruge § 9, stk. 2. Den giver mulighed for at undlade de særlige foranstaltninger i kapitel 6 og 7, hvis vurderingen viser, at mængden kun indebærer en ringe risiko, og de øvrige foranstaltninger er tilstrækkelige. Efter § 16 skal arbejdsmiljøorganisationen inddrages i den vurdering.

Element 4: virkningen af de forebyggende foranstaltninger

Fjerde element kræver, at I vurderer, om de foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes, faktisk virker. Vurderingen skal tage stilling til, om udsugningen fjerner dampene ved kilden, og om handskerne er egnede til netop det opløsningsmiddel, der bruges.

Efter § 12 skal påvirkningen fjernes eller begrænses mest muligt, og paragraffen nævner otte midler fra at fjerne, erstatte eller begrænse mængden af farlige stoffer over indretning og tekniske hjælpemidler til personlige værnemidler. Kan faren ikke fjernes, gælder rækkefølgen i § 17: tekniske foranstaltninger først, derefter kollektiv beskyttelse ved kilden og til sidst personlige værnemidler.

Når der er truffet særlige foranstaltninger efter kapitel 6, skal arbejdsgiveren efter § 18 foretage målinger regelmæssigt og ved ændringer i forholdene, der kan indebære risiko for påvirkning, især når det skønnes nødvendigt for at overholde grænseværdierne. Det gælder ikke, hvis arbejdsgiveren tydeligt på anden måde kan godtgøre, at forebyggelsen er tilstrækkelig. Resultaterne af målingerne skal indgå, når vurderingen udarbejdes og ajourføres.

Element 5: konklusioner fra arbejdsmedicinske undersøgelser

Femte element gælder kun, hvor det er muligt, dvs. hvor der faktisk foreligger arbejdsmedicinske undersøgelser. Findes der ingen, bør vurderingen skrive det med en kort begrundelse i stedet for at springe elementet over.

Efter § 25 skal arbejdsgiveren sikre, at ansatte, der vurderes at være udsat, har adgang til en arbejdsmedicinsk undersøgelse, hvis fire betingelser er opfyldt. Påvirkningen skal kunne sættes i forbindelse med en identificerbar sygdom eller helbredsforringelse, sygdommen skal være sandsynlig under de konkrete forhold, undersøgelsen må kun indebære ringe risiko, og der skal findes effektive teknikker til at påvise sygdommen.

Efter § 8 skal vurderingen ajourføres, hvis resultaterne fra arbejdsmedicinske undersøgelser giver anledning til det. Efter § 26 er det Arbejdstilsynet, der gør virksomheden bekendt med, om resultaterne kræver nye foranstaltninger.

Element 6: grænseværdier fastsat af Arbejdstilsynet

Sjette element kræver, at I slår op, om stofferne har en grænseværdi, og tager stilling til, om den overholdes. Grænseværdierne står i bekendtgørelse nr. 613 af 29. juni 2026, der trådte i kraft 1. juli 2026 og ophævede bekendtgørelse nr. 583 af 25. juni 2026, der var udstedt fire dage tidligere.

En grænseværdi er efter § 2, stk. 3, i bekendtgørelsen om stoffer og materialer som udgangspunkt den tidsvægtede gennemsnitskoncentration i den luft, der indåndes på arbejdspladsen. Grænseværdien skal overholdes, men efter § 5 skal risikoen for udsættelse også reduceres til et minimum, og unødig påvirkning skal undgås. En vurdering, der kun konstaterer, at grænseværdien er overholdt, opfylder derfor ikke hele kravet.

Regneeksempel: sumformlen ved flere stoffer

Når flere stoffer optræder i luften samtidig, skal I efter § 3, stk. 3, i grænseværdibekendtgørelsen tage hensyn til samvirkningen, og sumværdien må ikke overstige 1. Sumværdien beregnes ved at dividere hvert stofs koncentration med dets grænseværdi og lægge resultaterne sammen.

Acetone har en 8-timers grænseværdi på 250 ppm og isopropylalkohol (isopropanol) på 200 ppm. Antag, at en måling på værkstedet i eksemplet viser 100 ppm acetone og 60 ppm isopropanol. Sumværdien er da 100/250 + 60/200 = 0,4 + 0,3 = 0,7, og den er under 1.

Ved 150 ppm acetone og 100 ppm isopropanol bliver sumværdien 0,6 + 0,5 = 1,1, og så er kravet i § 3, stk. 3, ikke overholdt, selv om hvert stof for sig ligger under sin egen grænseværdi.

Tallene for koncentrationer er opdigtede til eksemplet, mens grænseværdierne er aflæst i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 613. Læs mere om de seneste ændringer i artiklen om nye grænseværdier for diisocyanater og bly.

Element 7: leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed

Syvende element kræver, at I bruger de oplysninger, leverandøren skal give, i praksis især sikkerhedsdatabladet. Efter § 6, stk. 3, skal arbejdsgiveren indhente sikkerhedsdatablade fra leverandøren i de tilfælde, der er omfattet af REACH-forordningens artikel 31, stk. 3 og 4, CLP-forordningens artikel 59, stk. 2, og bekendtgørelsen om særlige pligter for leverandører.

Efter § 6, stk. 2, skal arbejdsgiveren også skaffe de yderligere oplysninger, der er nødvendige, fra leverandøren eller fra andre let tilgængelige kilder. Det er relevant, når I bruger produktet på en anden måde end den, databladet beskriver, fx opvarmer det eller sprøjter det.

Til vurderingen er punkt 8 om eksponeringskontrol og personlige værnemidler og punkt 11 om toksikologiske oplysninger de vigtigste. Gennemgangen af alle 16 punkter står i artiklen om sikkerhedsdatabladet punkt for punkt.

Det skal vurderingen indeholde ud over de syv elementer

Paragraf 6 stiller flere krav end de syv elementer i stk. 1. Efter stk. 4 skal vurderingen indeholde en fortegnelse over de farlige stoffer og materialer med henvisning til sikkerhedsdatabladene, og de ansatte skal have adgang til fortegnelsen.

Efter stk. 5 skal reparations- og vedligeholdelsesarbejde, der kan forudses at give væsentlig påvirkning, med i vurderingen. Efter stk. 6 skal I lave en samlet vurdering, hvis arbejdet indebærer risiko for påvirkning fra flere farlige stoffer. Begge krav er illustreret i artiklen om kemisk APV for autoværksteder.

Efter § 8 skal vurderingen ajourføres, bl.a. ved væsentlige ændringer i aktiviteterne. Efter § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 608 af 29. juni 2026 om systematisk arbejdsmiljøarbejde skal arbejdsmiljøforholdene også afdækkes mindst hvert tredje år. Efter § 10 i bekendtgørelsen om stoffer og materialer gælder § 6 ikke, hvis arbejdsgiveren dokumenterer, at påvirkningerne er ubetydelige, og at foranstaltninger er unødvendige.

Mange virksomheder holder de syv elementer og fortegnelsen i hvert sit regneark. Et kemikaliestyringssystem som Kemikalier.dk samler kemikalieliste, sikkerhedsdatablade og risikovurdering ét sted, så sammenhængen mellem produkt og vurdering er lettere at vise ved et tilsyn.

Ofte stillede spørgsmål

Skal alle syv elementer stå for hvert eneste produkt?

Bekendtgørelsen kræver, at elementerne indgår i vurderingen, men den foreskriver ingen bestemt metode. I praksis kan I vurdere pr. arbejdsproces og samle produkter, der bruges på samme måde. Det vigtige er, at det fremgår, hvordan hvert element er vurderet for den enkelte proces.

Hvad skriver vi, hvis der ikke er lavet arbejdsmedicinske undersøgelser?

Element 5 gælder kun, hvor det er muligt. Skriv, at der ikke foreligger undersøgelser, og angiv kort, om betingelserne i § 25 for at tilbyde en undersøgelse er vurderet. Så kan en tilsynsførende se, at elementet er overvejet.

Er det nok, at grænseværdien er overholdt?

Nej. Efter § 5 skal risikoen for udsættelse også reduceres til et minimum, og efter § 13 skal farlige stoffer fjernes, erstattes eller begrænses til et minimum. Grænseværdien er et loft, der skal overholdes, og vurderingen skal også tage stilling til, om påvirkningen kan nedbringes yderligere.

Skal arbejdsmiljøorganisationen være med?

Ja. Efter § 3 i bekendtgørelsen om systematisk arbejdsmiljøarbejde skal arbejdsmiljøorganisationen deltage i hele processen med APV’en, og deltagelsen dokumenteres med dens påtegning på handlingsplanen; i virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation skal de ansatte deltage på tilsvarende måde. Efter § 16 i bekendtgørelsen om stoffer og materialer skal arbejdsmiljøorganisationen også inddrages, når I vurderer, om de særlige foranstaltninger kan undlades efter § 9, stk. 2, og om et stof kan erstattes.

Næste skridt

Konkret gør følgende:

1. Tag jeres nuværende kemiske APV frem og markér for hver arbejdsproces, hvor de syv elementer er behandlet. Huller skriver I ind i handlingsplanen.
2. Gå arbejdet igennem sammen med de ansatte og skriv eksponeringsvej, mængde og varighed konkret for hver proces.
3. Slå grænseværdierne op i bekendtgørelse nr. 613, notér stoffer med anmærkningen H, og beregn sumværdien, hvor flere stoffer optræder samtidig.
4. Tjek at fortegnelsen henviser til gældende sikkerhedsdatablade, og at reparations- og vedligeholdelsesarbejde er med.
5. Skriv en kort begrundelse under element 5, også når der ikke foreligger arbejdsmedicinske undersøgelser.
6. Opdatér instruktionen, så den bygger på den reviderede vurdering. Se kravene i artiklen om instruktion og oplæring ved håndtering af kemikalier.

Kilder

• Bekendtgørelse nr. 581 af 25. juni 2026 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser), retsinformation.dk, aflæst 2. november 2026.
• Bekendtgørelse nr. 613 af 29. juni 2026 om grænseværdier for stoffer og materialer (kemiske agenser) i arbejdsmiljøet, retsinformation.dk, aflæst 2. november 2026.
• Bekendtgørelse nr. 608 af 29. juni 2026 om systematisk arbejdsmiljøarbejde, retsinformation.dk, aflæst 2. november 2026.

Coverbillede: Illustration: AI-genereret (OpenAI).

Fagligt ansvarlig: Martin Egeskov Pedersen, autoriseret sikkerhedsrådgiver (DGSA), iSikkerhed.dk ApS.