Gør-det-selv eller ekstern rådgiver: beslutningsguide for mindre virksomheder

Af Kemikalier.dk-redaktionen · Publiceret 3. november 2026

Mindre virksomheder står tit med det samme spørgsmål, når den kemiske APV skal laves eller fornys: kan vi gøre det selv, eller skal vi have en rådgiver ind? Svaret afhænger af, hvilke produkter og processer I har, og af hvem i virksomheden der fagligt kan klare opgaven.

Her får I reglerne om ekstern bistand, et skema til at vurdere jeres egen indsigt element for element, en fordeling af opgaverne mellem jer og en rådgiver, og en tjekliste til at kontrollere en rådgivers arbejde. Vi skelner undervejs mellem lovkrav og vores anbefalinger.

Hjælp til kemisk APV: hvad reglerne siger om ekstern bistand

Reglerne om hjælp til kemisk APV står i bekendtgørelsen om systematisk arbejdsmiljøarbejde. Efter § 3, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 608 af 29. juni 2026 om systematisk arbejdsmiljøarbejde skal arbejdsgiveren indhente ekstern, sagkyndig bistand, hvis arbejdsgiveren ikke selv råder over fornøden indsigt til at gennemføre arbejdspladsvurderingen.

Den kemiske del af APV’en er reguleret i bekendtgørelse nr. 581 af 25. juni 2026 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser). Efter § 6 skal arbejdspladsvurderingen omfatte syv vurderingselementer, når der er farlige stoffer på arbejdspladsen, medmindre arbejdsgiveren efter § 10 dokumenterer, at påvirkningerne er ubetydelige. Efter § 11 skal den være skriftlig og tilgængelig for de ansatte.

Kravet om ekstern hjælp er altså betinget. Det udløses, når I ikke selv kan løse opgaven ordentligt. Bekendtgørelsen definerer ikke “fornøden indsigt”, så det vurderes i hver enkelt sag ud fra jeres produkter, processer og folk.

Efter § 5, nr. 1, skal arbejdsgiveren også sørge for, at sagkyndig bistand indhentes, når det er nødvendigt for at konstatere, at arbejdsforholdene er forsvarlige. Og efter § 4, stk. 1, nr. 5, skal I ved den årlige arbejdsmiljødrøftelse drøfte, om den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø er til stede i virksomheden.

Ansvaret bliver hos arbejdsgiveren, også når I køber hjælp

En rådgiver overtager aldrig ansvaret for jeres kemiske APV. Det står direkte i § 3, stk. 3, i bekendtgørelsen om systematisk arbejdsmiljøarbejde: selv om der indhentes ekstern, sagkyndig bistand, er det stadig arbejdsgiverens ansvar, at arbejdspladsvurderingen bliver gennemført, og at kravene i §§ 2 og 3 er opfyldt.

I praksis betyder det, at en mangelfuld rapport fra en rådgiver er jeres problem ved et tilsyn. Efter § 29, stk. 2, i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer kan en arbejdsgiver få bødeansvar for overtrædelse af blandt andet §§ 6 til 8, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom.

Derfor skal I kunne læse og forstå det, rådgiveren afleverer. En vurdering, som ingen i virksomheden kan forklare eller ajourføre, holder dårligt, når der kommer nye produkter, og § 8 kræver, at vurderingen ajourføres ved væsentlige ændringer.

Arbejdsmiljøorganisationen skal høres, før I henter en rådgiver

Efter § 36, stk. 1, i bekendtgørelsen om systematisk arbejdsmiljøarbejde skal arbejdsgiveren sørge for, at arbejdsmiljøorganisationen (AMO) høres, inden I henvender jer til en særlig sagkyndig om bistand til sikkerheds- og sundhedsspørgsmål på deres område.

Efter § 3, stk. 1, skal AMO deltage i hele processen om arbejdspladsvurderingen, fra planlægning til ajourføring, og deltagelsen dokumenteres med AMO’s påtegning på handlingsplanen. I virksomheder, hvor der ikke skal oprettes en AMO, typisk dem med under 10 ansatte, skal de ansatte deltage på tilsvarende måde efter § 3, stk. 2.

Efter § 6 i samme bekendtgørelse skal I give rådgiveren adgang til alle nødvendige oplysninger af betydning for sikkerhed og sundhed. Og efter § 16 i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer skal AMO inddrages i vurderingen af, om farlige stoffer kan erstattes.

Sådan vurderer I jeres egen indsigt element for element

Den mest brugbare måde at afgøre spørgsmålet på er at gå de syv vurderingselementer i § 6, stk. 1, igennem et for et. Skemaet nedenfor er redaktionens egen arbejdsmodel. Den viser, hvilken faglighed hvert element kræver, og hvor mindre virksomheder typisk kan selv, og hvor de typisk kører fast.

Vurderingselement i § 6, stk. 1	Hvad det kræver	Typisk klar selv, når	Typisk brug for hjælp, når
1. Farlige egenskaber	Læse sikkerhedsdatablad punkt 2, 3 og 11	Produkterne er almindelige forbrugs- og rengøringsprodukter	Der er kræftfremkaldende, sensibiliserende eller reproduktionstoksiske stoffer
2. Eksponeringsgrad, -type og -varighed	Kende processen og vurdere indånding og hudkontakt	Små mængder, kort tid, ingen opvarmning eller sprøjtning	Sprøjtning, slibning, opvarmning, støv, røg eller lange arbejdsdage med samme produkt
3. Omstændigheder og mængder	Overblik over hvor, hvor meget og hvor tit	I kender jeres egne processer	Mange afdelinger, adresser eller mobilt arbejde
4. Virkningen af forebyggelsen	Vurdere ventilation, værnemidler og arbejdsmetoder	Udsugning og handsker er valgt efter sikkerhedsdatabladet	Det er uklart, om ventilationen virker, eller hvilke handsker der holder
5. Arbejdsmedicinske undersøgelser	Bruge eventuelle resultater	Der er ingen undersøgelser	Der er resultater, der skal tolkes
6. Grænseværdier	Slå op og vurdere om de kan være overskredet	Ingen stoffer med grænseværdi i de aktuelle processer	Stoffer med grænseværdi i luften, eller behov for måling
7. Leverandøroplysninger	Indhente og holde sikkerhedsdatablade ajour	Næsten altid	Leverandøren svarer ikke, eller databladene er mangelfulde

Står I i højre kolonne på et eller to elementer, er det sjældent nødvendigt at købe hele opgaven ud. Står I der på mange elementer, peger det på, at I ikke har den fornødne indsigt, og så er ekstern bistand et krav efter § 3, stk. 3.

De syv elementer er gennemgået med eksempler i artiklen om de syv vurderingselementer i § 6.

Situationer, hvor vi anbefaler ekstern hjælp

Ud over skemaet er der situationer, hvor vi anbefaler, at I får en fagperson med fra start. Listen er vores anbefaling. Paragrafferne i punkterne viser de krav, der gør netop de situationer svære.

• I arbejder med stoffer, der har særlige regler. Bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer har særlige krav i bilag til blandt andet epoxy og isocyanater og asfaltmaterialer, og kræftfremkaldende stoffer har deres egen bekendtgørelse.
• Der kan dannes farlige stoffer under arbejdet, fx ved svejsning, slibning eller opvarmning.
• I har fået et påbud med frist. Så er der ikke tid til at lære metoden fra bunden, og påbuddet kan selv stille krav til, hvordan problemet skal løses.
• I overvejer at måle. Efter § 18 skal arbejdsgiveren regelmæssigt og ved ændringer foretage målinger, især når det skønnes nødvendigt for at overholde grænseværdierne, medmindre det på anden måde tydeligt kan godtgøres, at beskyttelsen er tilstrækkelig.
• I skal begrunde, at et farligt produkt ikke kan erstattes. Efter § 14, stk. 3, skal det på forlangende dokumenteres over for Arbejdstilsynet.

Ifølge Arbejdstilsynets side om at løse et arbejdsmiljøproblem skal I kun bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver ved påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, og i alle andre tilfælde vælger I selv rådgiver. Der findes autoriserede rådgivere på det kemiske område, og Arbejdstilsynet har en liste over dem. Læs altid jeres påbud, hvis I har fået et, for at se om det stiller særlige krav.

Gratis hjælp, I bør bruge før I køber

Arbejdstilsynet har et værktøj til kemisk risikovurdering ved brug af rengøringsmidler, som ifølge Arbejdstilsynet er målrettet små og mellemstore virksomheder, der udfører almindelig rengøring eller specialrengøring. Arbejdstilsynets side om kemisk risikovurdering henviser også til et værktøj til svejsning og termisk skæring i metal og til branchevejledninger fra branchefællesskaberne for arbejdsmiljø (BFA) og SEGES.

Har I kun rengøringsmidler og få andre produkter, kan de værktøjer være nok til at lave vurderingen selv. Har I processer, hvor der kan dannes farlig kemi, skriver Arbejdstilsynet, at I ofte kan finde relevant viden i branchefællesskabernes vejledninger.

Leverandøren er også en gratis kilde. Efter § 6, stk. 2, skal arbejdsgiveren skaffe de yderligere oplysninger, der er nødvendige for vurderingen, fra leverandøren eller andre let tilgængelige kilder.

Sådan deler I opgaven mellem jer og rådgiveren

En delt model giver ofte det bedste resultat i en mindre virksomhed, fordi I selv kender processerne, og rådgiveren kender metoden. Fordelingen nedenfor er vores anbefaling.

Opgave	Hvem	Begrundelse
Høre AMO eller de ansatte om brug af rådgiver	Jer	Krav efter § 36 i bekendtgørelsen om systematisk arbejdsmiljøarbejde
Kemikalieliste og indhentning af sikkerhedsdatablade	Jer	Kræver adgang til hylder og indkøb, ikke kemisk faglighed
Beskrivelse af hver proces med hyppighed og varighed	Jer, gerne med AMO	Medarbejderne kender arbejdet bedst
Vurdering af farlighed, eksponering og grænseværdier	Rådgiver eller jer, efter skemaet ovenfor	Her er den faglige indsigt nødvendig
Substitutionsvurdering	Rådgiver og AMO sammen	AMO skal inddrages efter § 16
Handlingsplan med ansvar og frister	Jer, med rådgivers forslag	Det er jer, der skal gennemføre den
Instruktion af de ansatte	Jer	Skal efter § 23 bygge på vurderingen og gentages jævnligt
Ajourføring ved nye produkter	Jer, med rådgiver ved større ændringer	Krav efter § 8 ved væsentlige ændringer

Hvad det koster at købe de enkelte dele, og hvilke spørgsmål I skal stille, når I indhenter tilbud, står i artiklen om hvad en kemisk APV koster. Kemikalieliste og datablade kan I holde samlet i et system som Kemikalier.dk, så ajourføringen ikke afhænger af rådgiveren.

Sådan kontrollerer I rådgiverens leverance

Når I får vurderingen tilbage, så gå den igennem med AMO, før handlingsplanen bliver påtegnet. Tjeklisten bygger på kravene i de to bekendtgørelser.

1. Alle produkter på kemikalielisten har en henvisning til et sikkerhedsdatablad, som krævet i § 6, stk. 4.
2. Vurderingen er lavet for hver arbejdsproces, og stoffer, der dannes under arbejdet, er med.
3. Alle syv vurderingselementer er behandlet, eller der står, hvorfor et element ikke er relevant.
4. Reparation og vedligehold, der kan give væsentlig påvirkning, er medtaget, som § 6, stk. 5, kræver.
5. Arbejde med flere farlige stoffer har fået en samlet vurdering efter § 6, stk. 6.
6. Der er en substitutionsvurdering, og hvor et farligt produkt bliver, står begrundelsen.
7. Handlingsplanen angiver for hvert punkt, hvem der har ansvaret, og hvornår og hvordan det skal løses, som § 2, stk. 2, nr. 3, i bekendtgørelsen om systematisk arbejdsmiljøarbejde kræver.
8. Rådgiveren har set processerne på stedet eller fået dem beskrevet af de ansatte, der udfører dem.
9. I kan selv redigere og ajourføre dokumentet bagefter.

Hvordan Arbejdstilsynet selv griber et kemitilsyn an, er beskrevet i artiklen om kemitilsyn fra Arbejdstilsynet.

Kemikalier.dk og iSikkerhed.dk ApS, som tilbyder rådgivning om kemisk APV, drives af samme ejer.

Ofte stillede spørgsmål

Skal rådgiveren være autoriseret for at lave en kemisk APV?

Nej, ikke som udgangspunkt. Arbejdstilsynet skriver, at autoriseret rådgiver kun er et krav ved påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, og at I ellers selv vælger rådgiver. Autorisationen betyder ifølge Arbejdstilsynet, at rådgivningsvirksomheden opfylder særlige krav til uddannelse og erfaring.

Kan arbejdsmiljørepræsentanten lave den kemiske APV alene?

Arbejdsmiljørepræsentanten skal deltage, men arbejdsgiveren har ansvaret for, at vurderingen bliver lavet. Bekendtgørelserne siger ikke, hvem der skal udføre selve arbejdet. Den, der gør det, skal have den fornødne indsigt, og ledelsen skal sikre tid og beslutninger til handlingsplanen.

Hvor ofte skal vi have rådgiveren tilbage?

Der er ingen fast frist for den kemiske del. Efter § 8 skal vurderingen ajourføres ved væsentlige ændringer, og efter § 2, stk. 3, i bekendtgørelsen om systematisk arbejdsmiljøarbejde skal arbejdsmiljøforholdene afdækkes mindst hvert tredje år. Om I har brug for en rådgiver til det, afhænger af, om ændringerne ligger inden for det, I selv kan vurdere.

Må vi bruge leverandørens rådgivning i stedet for en uafhængig rådgiver?

Bekendtgørelsen forbyder det ikke, og leverandørens oplysninger er et af de syv vurderingselementer. Vær opmærksom på, at leverandøren sælger produktet, så substitutionsvurderingen bør I lave med en, der ikke har interesse i resultatet.

Næste skridt

Konkret gør følgende:

1. Sæt hjælp til den kemiske APV på dagsordenen i AMO, eller tag det op med de ansatte, hvis I er under 10.
2. Gå skemaet med de syv vurderingselementer igennem og markér, hvor I selv har indsigten, og hvor I ikke har.
3. Lav kemikalielisten og procesbeskrivelserne selv, uanset hvad I vælger. Se artiklen om kemikalielisten.
4. Prøv Arbejdstilsynets værktøj og jeres branchefællesskabs vejledning, før I indhenter tilbud.
5. Køb hjælp til de elementer, I ikke kan løse, og brug tjeklisten ovenfor, når leverancen kommer.
6. Skriv i handlingsplanen, hvem der ajourfører vurderingen, og hvornår den gennemgås næste gang. Fremgangsmåden for hele vurderingen står i artiklen om kemisk risikovurdering.

Kilder

• Bekendtgørelse nr. 608 af 29. juni 2026 om systematisk arbejdsmiljøarbejde, retsinformation.dk, aflæst 3. november 2026.
• Bekendtgørelse nr. 581 af 25. juni 2026 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser), retsinformation.dk, aflæst 3. november 2026.
• Løs et arbejdsmiljøproblem, Arbejdstilsynet, at.dk, aflæst 3. november 2026.
• Find en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, Arbejdstilsynet, at.dk, aflæst 3. november 2026.
• Kemisk risikovurdering, Arbejdstilsynet, at.dk, aflæst 3. november 2026.
• Kemisk risikovurdering, brug af rengøringsmidler, Arbejdstilsynet, at.dk, aflæst 3. november 2026.

Coverbillede: Illustration: AI-genereret (OpenAI).

Fagligt ansvarlig: Martin Egeskov Pedersen, autoriseret sikkerhedsrådgiver (DGSA), iSikkerhed.dk ApS.