Dokumentationskravet: hvad skal kunne fremvises på skrift

Publiceret · Opdateret

Skrivebord med ringbind, kemikalieliste og bærbar computer til dokumentation af kemisk APV

Kort fortalt

  • Efter § 11 i bekendtgørelse nr. 581 af 25. juni 2026 om arbejde med stoffer og materialer skal arbejdspladsvurderingens del om kemi være skriftlig og tilgængelig for de ansatte.
  • Fortegnelsen over farlige stoffer med henvisning til sikkerhedsdatabladene skal altid findes, og problemer, der ikke kan løses med det samme, skal i en skriftlig handlingsplan med arbejdsmiljøorganisationens påtegning.
  • Nogle dokumenter skal kun fremlægges på forlangende, fx begrundelsen for, at et farligt produkt ikke kan erstattes. Andre afhænger af stofferne, fx uddannelsesbeviser for epoxy og isocyanater.
  • Instruktionen er som udgangspunkt mundtlig. Skriftligt materiale kræves ved særligt farlige stoffer, komplicerede processer, og når vurderingen tilsiger det.
  • Arbejdstilsynet skriver, at sikkerhedsdatablade skal gemmes i 10 år. Oplysninger om ansatte udsat for kræftfremkaldende og mutagene stoffer skal gemmes i 40 år efter, at risikoen er ophørt.

Hvad skal vi kunne lægge på bordet, hvis Arbejdstilsynet beder om at se vores kemiske APV? Det korte svar er en skriftlig risikovurdering, en fortegnelse over de farlige produkter med henvisning til sikkerhedsdatabladene og en handlingsplan, som arbejdsmiljøorganisationen har påtegnet. Dertil kommer en række dokumenter, der afhænger af, hvilke stoffer I har, og hvilke valg I har truffet.

Kravene står spredt i tre bekendtgørelser, og flere af dem skal kun opfyldes “på forlangende”. Her samler vi dem i én oversigt med hjemmel, adgang og opbevaringstid, så I kan tjekke jeres egen mappe eller jeres system punkt for punkt.

Dokumentation af kemisk APV: grundkravet i § 11

Grundkravet til dokumentation af kemisk APV står i § 11 i bekendtgørelse nr. 581 af 25. juni 2026 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser). Efter § 11 skal arbejdspladsvurderingens del om stoffer og materialer være skriftlig og tilgængelig for de ansatte. Den skal i øvrigt følge reglerne om arbejdspladsvurdering i bekendtgørelsen om systematisk arbejdsmiljøarbejde.

I praksis betyder det, at en vurdering, der kun findes i hovedet på værkføreren, ikke opfylder kravet, uanset hvor god den er. Bekendtgørelsen fastlægger ingen bestemt form. Et Word-dokument, et regneark og et kemikaliestyringssystem kan alle opfylde kravet, så længe vurderingen er skrevet ned, og de ansatte kan finde den.

Indholdet er bestemt af § 6. Vurderingen skal tage stilling til de syv vurderingselementer, rumme forudsigeligt reparations- og vedligeholdelsesarbejde og give en samlet vurdering, når flere farlige stoffer påvirker samtidig. Elementerne er gennemgået enkeltvis i artiklen om de syv vurderingselementer, og fremgangsmåden for hele vurderingen står i artiklen om kemisk risikovurdering.

Tre slags dokumentationskrav

Når man læser reglerne igennem, falder kravene i tre grupper. Opdelingen er vores egen arbejdsmodel og ingen officiel kategori. Den gør det lettere at se, hvad der skal ligge klar hver dag, og hvad I kan nøjes med at kunne finde frem.

Den første gruppe er dokumenter, der altid skal findes på skrift: den kemiske risikovurdering, fortegnelsen over farlige stoffer, sikkerhedsdatabladene og handlingsplanen. Den anden gruppe er dokumentation, I skal kunne fremlægge på forlangende, typisk begrundelser for valg, som Arbejdstilsynet kan spørge til. Den tredje gruppe er dokumenter, der kun gælder for bestemte stoffer eller processer, fx kræftfremkaldende stoffer, epoxy og isocyanater.

Oversigt over dokumenterne og deres hjemmel

Tabellen samler de krav, vi har fundet i bekendtgørelse nr. 581 om kemiske agenser, bekendtgørelse nr. 608 om systematisk arbejdsmiljøarbejde og bekendtgørelse nr. 582 om kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer. Bilag 1 om Pao Ferro og bilag 3 om asfalt har egne krav, som ikke er med her.

Dokument Hvad kravet er Hjemmel Adgang og opbevaring
Kemisk risikovurdering Skal være skriftlig og ajourføres ved væsentlige ændringer Bek. 581, § 11 og § 8 Tilgængelig for de ansatte
Fortegnelse over farlige stoffer Del af vurderingen, med henvisning til de relevante sikkerhedsdatablade Bek. 581, § 6, stk. 4 De ansatte skal have adgang
Sikkerhedsdatablade Skal indhentes fra leverandøren til brug for vurderingen Bek. 581, § 6, stk. 3, og § 23, stk. 4 Ansatte og deres repræsentanter skal have adgang; gemmes i 10 år ifølge Arbejdstilsynet
Handlingsplan Skriftlig for problemer, der ikke kan løses umiddelbart, med art, alvor, omfang, årsager, løsning, tidspunkt og ansvarlig Bek. 608, § 2, stk. 2, nr. 3, og § 3 Til rådighed for ledere, ansatte og Arbejdstilsynet; påtegnes af AMO
Begrundelse for at et farligt produkt ikke kan erstattes Dokumenteres på forlangende Bek. 581, § 14, stk. 3, og § 15, stk. 3 Fremlægges for Arbejdstilsynet
Dokumentation for ubetydelig påvirkning Arbejdsgiveren skal dokumentere det, hvis § 6 ikke skal anvendes Bek. 581, § 10 Skal foreligge, hvis I bruger undtagelsen
Skriftligt instruktionsmateriale Ved særligt farlige stoffer, komplicerede processer, eller når vurderingen tilsiger det Bek. 581, § 23, stk. 2 Bruges sammen med den mundtlige instruktion
Uddannelsesbevis for epoxy og isocyanater Kræves for dem, der udfører arbejde med epoxy, og dem, der udfører eller overvåger arbejde med diisocyanater Bek. 581, bilag 2, pkt. 7.1 Den enkelte skal være i besiddelse af beviset
Liste over ansatte udsat for CMR-stoffer Ajourført liste, om muligt med angivelse af påvirkningen Bek. 582, § 43 Udleveres på forlangende; 40 år (kræft og mutagen) eller fem år (reproduktion)
Kilde: bekendtgørelse nr. 581 og nr. 582 af 25. juni 2026 og nr. 608 af 29. juni 2026 på retsinformation.dk samt Arbejdstilsynets side om sikkerhedsdatablade (opbevaring i 10 år), aflæst 16. november 2026.

Det skal altid ligge klar

Fortegnelsen over de farlige stoffer er en del af selve vurderingen efter § 6, stk. 4, og den skal henvise til de relevante sikkerhedsdatablade. Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte har adgang til den. Hvordan I bygger en liste, der også kan bruges i det daglige, står i artiklen om kemikalielisten.

Sikkerhedsdatabladene skal I indhente fra leverandøren efter § 6, stk. 3, og efter § 23, stk. 4, skal de ansatte og deres repræsentanter have adgang til dem. Arbejdstilsynet skriver på sin side om sikkerhedsdatablade, at I skal gemme dem i 10 år for de produkter, I bruger eller har brugt. Et produkt, der er udfaset, skal altså stadig kunne findes med sit datablad.

Handlingsplanen kommer fra bekendtgørelse nr. 608 af 29. juni 2026 om systematisk arbejdsmiljøarbejde. Efter § 2, stk. 2, nr. 3, skal arbejdsmiljøproblemer, der ikke kan løses umiddelbart, stå i en skriftlig handlingsplan, som skal beskrive problemernes art, alvor, omfang og årsager, hvornår og hvordan de skal løses, og hvem der har ansvaret. Efter § 2, stk. 7, skal den forefindes i virksomheden og være til rådighed for ledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.

Efter § 3 i samme bekendtgørelse dokumenteres arbejdsmiljøorganisationens deltagelse gennem dens påtegning på handlingsplanen. I virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation skal de ansatte deltage på tilsvarende måde. Vi anbefaler, at I også noterer dato og deltagere, når de ansatte har været med, selv om bekendtgørelsen ikke foreskriver en bestemt form.

Det skal kunne fremlægges på forlangende

Substitution er en pligt, også når påvirkningen er ubetydelig, jf. § 15, stk. 1. Kan et farligt produkt ikke erstattes, skal det efter § 14, stk. 3, på forlangende dokumenteres over for Arbejdstilsynet. Det samme gælder efter § 15, stk. 3, hvis I undlader at erstatte, fordi en samlet afvejning viser, at erstatningen vil give urimelige merudgifter.

Bekendtgørelsen siger ikke, hvordan dokumentationen skal se ud. Det er ikke krav, men anbefaling, at I skriver substitutionsovervejelsen ned, når den foretages: hvilke alternativer I har set på, hvorfor de blev fravalgt, og hvem der deltog. Efter § 16 skal arbejdsmiljøorganisationen inddrages i vurderingen af, om erstatning kan foretages, så et referat fra AMO-mødet er et naturligt sted at gemme den.

Undtagelsen i § 10 fungerer på samme måde. Bestemmelserne i § 6 gælder ikke, hvis arbejdsgiveren dokumenterer, at påvirkningerne er ubetydelige, og at foranstaltninger er unødvendige. Bevisbyrden ligger hos jer, så en undtagelse uden en skriftlig begrundelse er svær at stå på ved et tilsyn.

Dokumentation, der afhænger af stofferne

Skriftligt instruktionsmateriale

Efter § 23, stk. 2, er instruktionen mundtlig. Den skal understøttes af skriftligt materiale, når der arbejdes med særligt farlige stoffer, ved særligt komplicerede arbejdsprocesser, og når vurderingens del om stoffer og materialer i øvrigt tilsiger det. For epoxy og isocyanater skal det skriftlige materiale efter bilag 2, pkt. 2, omtale udhærdningstiden.

Bekendtgørelsen kræver ikke en underskrevet kvittering for, at den enkelte er instrueret. Vi anbefaler alligevel en enkel log med dato, navn og emne, fordi det er den letteste måde at vise, at instruktionen er givet, inden arbejdet begyndte, og gentaget jævnligt. Kravene til selve instruktionen står i artiklen om instruktion og oplæring.

Uddannelsesbeviser og måleresultater

Personer, der arbejder med epoxy, og personer, der udfører eller overvåger arbejde med diisocyanater omfattet af bilag 2, pkt. 1.2.1 og 1.2.2, skal have gennemgået en uddannelse og være i besiddelse af et uddannelsesbevis, jf. bilag 2, pkt. 7.1. Det er den enkelte, der skal have beviset. Vi anbefaler, at virksomheden har en kopi eller en oversigt, så det er tydeligt, hvem der må sættes på opgaven.

Har I målt på luften, skal resultaterne efter § 18, stk. 3, indgå, når vurderingen udarbejdes og ajourføres. Målerapporterne bør derfor ligge sammen med vurderingen, så en læser kan se, hvad konklusionen om grænseværdierne bygger på.

Liste over ansatte ved kræftfremkaldende stoffer

Arbejder I med stoffer, der er omfattet af bekendtgørelse nr. 582 af 25. juni 2026 om kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer, skal I efter § 43 føre en ajourført liste over de ansatte, der efter vurderingen kan være udsat. Listen skal om muligt angive påvirkningen, og den skal udleveres til Arbejdstilsynet på forlangende.

Oplysningerne om den enkelte skal efter § 43, stk. 4, opbevares i 40 år efter, at risikoen er ophørt, for kræftfremkaldende og mutagene stoffer, og i fem år for reproduktionstoksiske stoffer. Ophører virksomheden, skal listen sendes til Arbejdstilsynet. Den lange opbevaringstid stiller krav til, hvor listen ligger: et regneark på en medarbejders computer holder sjældent i 40 år.

Ajourføring skal kunne ses i dokumenterne

Efter § 8 i bekendtgørelse nr. 581 skal vurderingen ajourføres, bl.a. ved væsentlige ændringer i aktiviteterne og som følge af resultater fra arbejdsmedicinske undersøgelser. Efter § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 608 skal arbejdsmiljøforholdene desuagtet afdækkes mindst hvert tredje år.

Et dokument uden dato kan ikke vise, at fristen er overholdt. Vi anbefaler derfor, at vurderingen, fortegnelsen og handlingsplanen hver har en dato for seneste gennemgang og et navn på den, der har lavet den. Er der tale om en ny aktivitet med farlige stoffer, må arbejdet efter § 7 først begynde, når risikoen er vurderet. Vi anbefaler derfor, at fortegnelsen opdateres, når et nyt produkt bliver købt ind, og ikke først ved den næste store gennemgang. Hvad tilsynet typisk spørger om, står i artiklen om kemitilsyn fra Arbejdstilsynet.

Typiske huller i dokumentationen

Når dokumenterne opdateres hver for sig, opstår der let huller i sammenhængen mellem dem. Listen nedenfor er eksempler på huller, som en gennemgang med tabellen kan afsløre.

  • Fortegnelsen henviser til sikkerhedsdatablade, der ikke længere ligger i mappen eller systemet.
  • Handlingsplanen mangler arbejdsmiljøorganisationens påtegning, eller den har ingen ansvarlige og ingen datoer.
  • Produkter er fjernet fra listen, og deres sikkerhedsdatablade er slettet, før der er gået 10 år efter sidste brug.
  • Der står “ingen erstatning mulig” uden nogen begrundelse for, hvilke alternativer der er set på.
  • Vurderingen er skrevet i et dokument, som de ansatte ikke har adgang til.

iSikkerhed.dk, der har samme ejer som Kemikalier.dk, gennemgår dokumentationen som en del af arbejdet med kemisk APV, og et samlet system gør det lettere at holde henvisningerne ved lige.

Ofte stillede spørgsmål

Skal den kemiske APV være underskrevet?

Bekendtgørelse nr. 581 stiller ikke krav om underskrift på selve risikovurderingen. Til gengæld skal arbejdsmiljøorganisationen efter § 3 i bekendtgørelse nr. 608 påtegne handlingsplanen, og det er den påtegning, der dokumenterer, at AMO har deltaget.

Må dokumentationen ligge elektronisk?

Ja. Kravet i § 11 er, at vurderingen er skriftlig og tilgængelig for de ansatte, og der er ikke krav om papir. I praksis skal alle ansatte kunne komme til den, også dem uden fast computer. Det kan fx løses med en fælles skærm eller en udskrift i værkstedet.

Skal vi gemme den gamle APV, når vi laver en ny?

Vi har ikke fundet en fast opbevaringsfrist for tidligere udgaver af risikovurderingen i bekendtgørelserne. Sikkerhedsdatablade skal dog gemmes i 10 år, og listen over CMR-udsatte ansatte i op til 40 år, så de dele må ikke slettes sammen med den gamle vurdering.

Hvem skal have adgang til dokumenterne?

De ansatte skal have adgang til vurderingen og fortegnelsen, og de ansatte og deres repræsentanter til sikkerhedsdatabladene. Handlingsplanen skal være til rådighed for ledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet. På CMR-listen har den enkelte adgang til egne oplysninger, mens de ansatte og deres repræsentanter har adgang til de kollektive og anonyme oplysninger.

Næste skridt

Konkret gør følgende:

  1. Print tabellen ovenfor, og sæt kryds ud for hvert dokument, I kan finde inden for fem minutter.
  2. Tjek, at hvert produkt på fortegnelsen har et sikkerhedsdatablad, og at udfasede produkters datablade stadig ligger gemt.
  3. Se efter, om handlingsplanen har ansvarlige, datoer og arbejdsmiljøorganisationens påtegning.
  4. Find de produkter, hvor I har vurderet, at erstatning ikke er mulig, og skriv begrundelsen ned, hvis den mangler.
  5. Arbejder I med epoxy, isocyanater eller CMR-stoffer, så saml uddannelsesbeviser og listen over udsatte ansatte et sted, der holder i mange år.
  6. Sæt en dato for næste gennemgang i handlingsplanen, så ajourføringen kan ses.

Kilder

Træt af at holde styr på dokumentationen i mapper og regneark?

Kemikalier.dk samler kemikalieliste, sikkerhedsdatablade og risikovurdering ét sted. Book en demo.

Relaterede artikler